Ud af fjerene kl. 01:00 og sydover ned og hilse på de fulde festglade folk i Ballen og videre med rådyrene syd-om. Varieret terræn - ofte finde stier langs skoven men også brutale store rullesten at tackle. Ved Kolby Kås til Sælvig begyndte de morgenfriske fiskere at titte frem og hilse og solen stod ægte op lige nord for Sælvig. Derefter var løbet i gang og det lange stræk i bugten mod Mårup havn startede. Skiftevis strandsand og cykelsti var en god afveksling fra rullesten, mørke og vådt tang. Pitsstop ved Mårup Havn med mere vand - her fyldte jeg godt på og fyldte alle 3 flasker da der er meget langt til Langør.
Stykket fra Mårup til Issehoved var fantastisk smukt - især Nordby Bakker - men utrolig barskt. Valget stod mellem at løbe ekstremt tungt i de små sten på stranden eller med masser af højdemeter på stierne i bakkerne - det blev lidt skiftevis det ene og det andet. Ved Issehoved begyndte solen at kigge frem - klokken var vel 8:00 om morgenen. Derefter stod den på bagende formiddagssol hele vejen ned af kysten til Langør. Et langt stræk uden vandposter, men fin hård strandsand. Jeg fandt et sommerhus og tankede vand og ovelevede turen ned til smukke Langør. Derfra var 2. sidste uoverskuelige etape så tæt på vandet som muligt i Stavns Fjord - uden at bryde grænsen for fredningszonen i fjorden. En vanvittig strabadserende rute med masser af siv, vandpassager, stødhegn, gamle stier der ikke fandtes længere og smadder. Det satte sine spor mentalt og de sidste 5-7 kilometer på store rullesten på øst-stranden ned mod Ballen Strand camping igen blev seje og hårde.
En helt igennem fantastisk tur der viser den danske kyst fra sin smukkeste side.
Athletes
Route
Route variation
Standard route
Multi-sport
No
Para athlete
No
Gender category
Male
Style
Unsupported
Start date
Finish date
Total time
10h
55m
8s
GPS track(s)
Samsø_kyst_50_miles.gpx11.57 MB
Report