FKT: Jens Katballe - Gudenåstien - 2026-10-03

Athletes
Route
Route variation
Standard route
Multi-sport
No
Para athlete
No
Gender category
Male
Style
Supported
Start date
Finish date
Total time
1d 1h 13m 26s
Report

Solo-tur på gudenåstien en smuk efterårsdag - en tur der løb mig koldt ned af ryggen lang tid op til. Det er længe at have styr på sig selv uden nogen plan-B.
Jeg vidste ikke helt hvad jeg skulle forvente af ruten - så meget har jeg ikke læst op på sektionerne - men havde blot noteret mig mulige steder at handle og tanke vand undervejs. Afsted med 5,4 kg i løbevesten - energi, strøm, lys, varmt tøj og lidt mad til at være afsted i +24 timer på egen hånd med blot et par stop i en butik hvis jeg nåede åbningstiderne. 

Afsted kl. 11:00 fredag formiddag efter at have nydt gudenåens udspring. Utrolig smuk tur ved Tørring og Uldum mod Rask Mølle - derefter masser af asfalt og super kedeligt. Jeg pressede lidt på for at nå Superbrugsen i Gl. Rye så jeg kunne få aftensmad - de 750g kogte kartfoler jeg havde med var allerede 1/3 væk. Lidt lækkert natur herunder Sukkertoppen på ved til Gl. Rye gjorde løbet interessant igen. Jeg nåede brugsen 19:30. Ruten derfra var helt fantastisk igennem aftenen i søhøjlandet med brølende kronhjorte i skovene hele vejen og det oplyste Himmelbjergstårn der gradvis nærmede sig. Ved Julsø fik jeg selskab af Rasmus som lige ville sige hej - det viste sig at han havde sat natten af til at hygge og han løb med helt fra 90 - 122km langs Borresø, Brassø, over Silkeborg og ud på trækstien forbi Svostrup Kro og stod af i Kongensbro Kro. En fantastisk nat der strøg afsted. Derefter gik turen videre op mod Tange sø med lidt skov-trail og fine spor langs søen. Ruten ved Tangesø var underlig og umulig at finde. Man skal åbenbart over dæmningen, ind og kigge på tangeværket og så tilbage over åen - men dervar ingen bro. Jeg løb altså en omvej tilbage over dæmningen og fandt en skovsti ned og finde ruten igen uden af skulle løbe gennem åen og få våde fødder. Det var dog et forkert valg - for stierne derfra var ikke rigtig stier - ujævnt og bumlende underlag med plaskvådt og iskoldt græs og ukrudt der gik mig til hoften. Her kunne jeg ikke løbe længe ad gangen, så store dele af de 5-7km foregik i trav op og ned og ud og ind af krat, ujævne stier og andet møg. Det satte sine spor både mentalt og i ømheden i fødderne. Jeg ved fra tidligere hvordan fødder ser ud og føles hvis de er våde for længe - men har havde jeg kun 30km og 5-6 timer tilabge - så jeg pressede på uden større omtanke på fodpleje.

Først ved Bjerringbro var der igen gangbroer og pletvise grusstier men stadig de ujævne smalle plaskvåde græsstier der hele tiden tilføjede nyt vand i skoene. Og det fortsatte faktisk bare helt til Rander - så kampen blev mental, kilometerne sneglede sig afsted. Her tog jeg hver kilometer for sig - luntede 800 meter og gik 200 og sørgede bare for at alle kilometer var under pace 8:30 som var mit gennemsnit. Det var en hård kamp med stadig 22-25 km igen. Med 8-9 km tilbage tog jeg nogle stræk nede i pace 7 og tog mig sammen. Det resulterede i lidt fornyet energi og gjorde at jeg kunne løbe de sidste 4km under pace 7 - den allersidste i 5:48.

Under hele turen måtte jeg have stor fokus på væskeforbrug og hvor næste mulige sted var at tanke vand - det lykkedes, men jeg løb ofte med mere vand en nødvendigt og ledte ofte forgæves efter vand der enten var lukket for vinteren eller ikke var hvor jeg troede. Turen blev kørt hjem på 1kg Tailwind, 750g kogte kartofler og 12 energibarer og så lidt hvidt brød fra brugsen til aftensmad og morgenmad.

En helt fantastisk langtraver med småkriser hist og her i nogle timer og så 45km i slutningen der bare var en barsk kamp det meste af tiden. Der skulle graves mentalt for at få benene til at løbe og terænnet gjorde det ofte kompliceret at flytte de tiltagende ømme fødder hurtigt nok til reelt løb - jeg løb den dog hjem i god stand og tog toget hjem til Middelfart igen. Togturen i et overfyldt tog var faktisk det værste af det hele...